Skip to content Go to main navigation Go to language selector
Saab Global

Saab svarer på NATO RFI med GlobalEye

Saab har svaret på en anmodning om oplysninger (RFI) fra NATO's støtte- og indkøbsagentur vedrørende en ny generation af overvågnings- og kontrolkapaciteter. Saabs svar er baseret på GlobalEye.

052-globaleye-srss-2020-pd-saablive-nov22_2.jpg

NATO vil definere sin nye generation af kapaciteter inden for rammerne af projektet Alliance Future Surveillance and Control (AFSC).

"Saab er en gennemprøvet og betroet del af NATO's forsvarsindustrielle base, og vi er til stede i mere end to tredjedele af medlemslandene. Vores løsninger, herunder GlobalEye, er fra starten udviklet til at være i overensstemmelse med NATO's krav. Jeg er sikker på, at vi kan bidrage med vigtige kapaciteter, som vil styrke NATO og gavne medlemslandene", siger Carl-Johan Bergholm, chef for Saabs forretningsområde Overvågning.

GlobalEye er en AEW&C-løsning (Airborne Early Warning & Control) med en række aktive og passive sensorer, der giver langdistancedetektion og -identifikation af objekter i luften, til havs og over land. Ved at levere oplysninger i realtid til enheder i luftvåben, hære og flåder giver GlobalEye mulighed for øget situationsfornemmelse af de omkringliggende områder og tidlig opdagelse af trusler. Det kan også bruges til ikke-militære opgaver som f.eks. ledelse og koordinering af redningsmissioner i forbindelse med naturkatastrofer eller større ulykker til søs eller på land.

GlobalEye AEW&C

GlobalEye AEW&C

GlobalEye er en AEW&C-løsning (Airborne Early Warning & Control) med en række aktive og passive sensorer, der giver langdistancedetektion og -identifikation af objekter i luften, til havs og over land.

Læs mere