Derfor er forberedelse til krig også vigtig for freden

Der er endnu ingen udsigt til enden på krigen i Ukraine, og eksperter i hele verden er forsigtige med at give bud på forudsigelser – også fordi Ruslands strategi i løbet af de første tolv måneder af krigen har givet anledning til mange spørgsmål og også gør det i dag. Eksempelvis hvorfor det indtil nu ikke har udnyttet sin overlegenhed i luftrummet militært. Er det på grund af en manglende evne til at agere som enhed, eller ligger der andre overvejelser bag? "Hvis man kigger tilbage i tiden, er det meget bemærkelsesværdigt. Allerede i anden verdenskrig havde luftherredømmet stor betydning, eksempelvis i Normandiet. Det var også tilfældet i Irak-krigen, hvor USA inden for få timer havde indtaget luftrummet og efterfølgende selv kunne afgøre samtlige angreb", forklarer Frederik Hassel. Det ses nu, at Rusland i fremtiden bliver en anden type fjende, som Vesten må forberede sig på: "Før den kolde krig var Rusland en supermagt. Efter den kolde krig var Rusland altid meget stærk regionalt, og havde desuden et enormt arsenal af masseødelæggelsesvåben. Nu bliver Rusland til slyngelstat med masseødelæggelsesvåben og cyberrelaterede evner."

Om det bliver Rusland eller Ukraine, som vinder krigen, afhænger i hvert fald af de parametre, som defineres til det. "Rusland sælger angiveligt allerede landkort med nye landgrænser. Det kunne tyde på, at det for Vladimir Putin handler om de områder, som i øjeblikket er besatte.“ Erobringen af hele Ukraine anses af eksperter som Fredrik Hassel i hvert fald for urealistisk – permanent besættelse af et territorium kan derimod godt tænkes, selv om det kommer med en meget høj pris, nemlig antallet af ofre. Om Ukraine er i stand til at slå tilbage på lang sigt, kan kun tiden vise – og internationale spilleres villighed til at hjælp vil i vid udstrækning være afgørende for Ukraine.

Kan krigen styrke NATO og EU?

Vesten blev overrasket af den russiske angrebskrig. "Og det selv om østeuropæiske lande havde advaret mod Putins brutalitet og skrupelløshed. Men lande som Tyskland, Frankrig, Sverige, Danmark og Spanien ignorerede signalerne. De har indtil det sidste tænkt, at Rusland kunne integreres i vores vestlige samfundsmodel“, fortæller Hassel. Ruslands annektering af Krim stillede allerede i 2014 spørgsmål ved staters suverænitet og territoriale integritet. Med eskalationen af konflikten i 2022 er der nu frygt for, at der kan opstå lignende konflikter i andre dele af Europa eller verden, hvor det internationale samfund ikke er i stand til at beskytte stater på samme måde og sende et klart signal til aggressorer.

Det er kun i fællesskab, at USA, NATO og EU i løbet af de seneste måneder har kunnet øge presset på Rusland. Betydningen af alliancer vokser også. Krigen har medført et militært samarbejde på internationalt niveau, der ikke var der før, samt en styrkelse af NATO. Finland og Sverige har i fællesskab ansøgt om at blive en del af den militære alliance, Tyskland har givet sit forsvarsbudget et massivt løft. "Med Finland som direkte nabo og Sverige som ideel logistisk base opstår der fuldstændigt nye muligheder for, at NATO kan beskytte og forsvare de baltiske stater på en konventionel måde." En udvikling som Vladimir Putin nok ikke havde regnet med.

Uden levering af våben og ammunition fra EU, USA samt NATOs medlemsstater kunne det meget vel se meget anderledes ud i Ukraine. "Det er trist, men sandt. Det har åbenbart krævet en krig at få Europa vækket og styrket det internationale samarbejde mellem stater, siger Fredrik Hassel, Senior Public Affairs Advisor for Saab. EU erkender igen, hvor vigtig en fælles udenrigspolitik er, og at forsvars- og oprustningspolitik ikke må forsømmes. Her har der de seneste år været store forsømmelser. Medlemmer af Europa-Parlamentet har først for kort tid siden opfordret EU til at gøre brug af bestemmelser i EU-traktaten, der giver Rådet mulighed for at træffe bestemte beslutninger uden militære konsekvenser ved hjælp af et kvalificeret flertal. Særligt i forhold til sanktioner og menneskerettigheder. Desuden opfordres EU-institutionerne til at fremlægge en forslag til, hvordan EU kan opnå og sikre sin egen permanente plads i alle multilaterale udvalg, herunder FN's Sikkerhedsråd.

Der er ikke noget forsvar uden våben

Særligt står NATO i de kommende år over for en kompliceret opgave med at få sine medlemsstater til at øge deres forsvarsbudget for at styrke deres militære kapaciteter. Det er den eneste måde at reagere på trusler og sikre en troværdig afskrækkelse. NATOs medlemsstater har nemlig erklæret, at de skal være i stand til ikke bare at forsvare sig selv, men også andre. Det kan blive en udfordring at nå det mål, fortæller Hassel, for hidtil lå fokus mest på forskning og udvikling: "Vi ser i øjeblikket flaskehalse på forskellige områder. Og både EU og NATO vil være nødt til at diskutere, hvordan produktionskapaciteten kan sikres fremadrettet – netop i fredstider for i ordets bogstavligste forstand at være udrustet til eventuelle konflikter."

Systemers kompatibilitet er også nødt til at blive tvunget igennem. Det bliver i Ukraine eksempelvis tydeligt, for våben og ammunition kommer fra en lang række forskellige lande, forskellige producenter. "Nye samarbejder, som skaber forbindelser mellem lande og brancher, er fremtiden. Og jeg er overbevist om, at det gør os stærkere.“ Hos Saab har systemers alsidighed samt muligheden for vedvarende videreudvikling og tilpasning af systemer altid været en vigtig grundpille i forbindelse med udvikling. Den voksende dialog og udveksling af viden inden for branchen er noget, som Fredrik Hassel ikke mindst på grund af den tragiske krig ser som den rigtige udvikling.

Hastigheden spiller en stor rolle i enhver konflikt. I Ukraines tilfælde også ud fra et andet perspektiv, for de leverede våbensystemer er delvist ukendte for Ukrainerne. Der er ikke tid til omfattende oplæring og træning. "Jeg har stor respekt og anerkendelse for dem, der kæmper i Ukraine. De formår at anvende og vedligeholde de delvist nye våben på en effektiv måde og opnå en stor indvirkning ved hjælp af klog logistik. Og sjældent har et folk vist så stor beslutsomhed for at forsvare sig selv og sit land og heller ikke blive skræmt tilbage af brutale angreb."

Succes med ubemandede droner og panserværnsvåben

Der kæmpes i Ukraine frem for alt med konventionelle våben, der er også gentagende cyberangreb. For første gang er der succesfuldt blevet anvendt ubemandede køretøjer og droner – som er blevet taget i brug på begge sider. Billige minidroner er på trods af deres begrænsede slagkraft blevet til et vigtigt våben i krigen.

Noget der har vist sig at være særligt effektivt i Ukrainekrigen, har været panserværnsvåben. Særligt Saab-modellen NLAW (Next Generation Light Anti-Tank Weapon). Det britiske militær, som har stillet tusindvis af disse våben til rådighed for Ukraine, har allerede afgivet en stor bestilling på NLAW'er. Desuden har den amerikanske regering meddelt, at den har til hensigt at levere GLSDB-bomben (Ground-Launched Small Diameter Bomb) til Ukraine. Det er blevet udviklet siden 2014 i et samarbejde mellem Saab og Boeing. Systemet kan anvendes under alle vejrforhold, og sprænghovedet har små foldbare vinger, der giver det mulighed for at flyve mere end 100 kilometer efter at være blevet afskudt fra et fly (fra jorden op mod 150 kilometer) og ramme mål med en diameter på kun en meter. Systemet kunne give Ukraine mulighed for at ramme værdifulde militære mål, som hidtil ikke kunne rammes. Det ville støtte Ukraine i at fortsætte sine modgreb ved at ødelægge russiske tilbagetrækningsområder.

Ifølge den britiske efterretningstjeneste har våbnene fra Saab hidtil været meget effektive i kampen mod Rusland. Da han blev spurgt til dette under den 21. sikkerhedskonference i Berlin i slutningen af 2022, sagde Saabs administrerende direktør Micael Johansson: "Det overrasker mig ikke at høre. Det er naturligvis tragisk, at vores våben overhovedet skal tages i brug. Når der dog er situationer, som gør det nødvendigt, så skal de også være effektive og opfylde deres formål. Vi accepterer ikke mindre end det."

Ukraine som forbillede?

I medierne er der siden Ukrainekrigens udbrud blevet mere stille omkring verdens konfliktområder, eksempelvis den lurende konflikt mellem Kina og Taiwan eller Mellemøsten. Her kunne Ukraine imidlertid Ukraine dog i mange forskellige henseender være et forbillede og på den ene side påvirke konfliktens parter, på den anden side deres støtter. "USA forventer til gengæld for sin hjælp i Ukraine eksempelvis opbakning fra Europa, hvis der skulle opstå en eskalation med Kina, erklærer Hassel.

Han advarer dog om at sammenligne de konflikter alt for meget med hinanden, for: "At bekæmpe Rusland i Ukraine er noget helt andet end at bekæmpe Kina. Mens fokusset i Ukraine er på kamp på landjorden, så vil det i tilfælde af en eskalation mellem Kina og Taiwan snarere være styrker i luften og på vandet, som ville være det vigtige. Desuden er Kina en hightech-stat – på nogle områder muligvis Vesten overlegen, når det handler om teknologi." Man bør i langt højere grad gøre brug af det internationale samfunds styrke til at sende Kina et klart signal. "For Taiwan kunne den ukrainske befolknings modstand under alle omstændigheder tjene som forbillede til at blive endnu mere selvbevidst og i endnu højere grad end før satse på allierede for at afskrække Kina." Om Kina drager en lære fra krigen og anerkender, at det ikke er så let at indtage et land militært, selv om man virker til at være den stærke part, stoler Hassel ikke på.

Fred opnås ikke gratis

Den aktuelle konflikt gør os bevidste: Fred er ikke en selvfølge, og stater skal forberede sig på en mulig krig for at kunne forsvare sig selv. Ukrainekrigen viser, at et svagt militært forsvar er en tilskyndelse til aggressorer. Det er særligt vigtigt for mindre og svagere stater, at de råder over en tilstrækkelig kapacitet til at kunne forsvare sig mod mulige angreb. "Østeuropæiske stater er i øjeblikket ved at bruge alle deres beholdninger fra Sovjettiden, som i de kommende år må erstattes af moderne vestlige våben. Og Rusland må også se i øjnene, at landet ikke længere har sin gamle styrke, som i anden verdenskrig førte til sejr over nationalsocialisterne. Det kommer til at ændre sin form for krigsførelse – det må Vesten også forberede sig på", siger Senior Public Affairs Advisor for Saab, Fredrik Hassel, sammenfattende.

Saab i Danmark

Vi samarbejder med vores danske partnere for at frembringe innovative og tilpassede teknologier for multi-domæne operationer (MDO) og for sammen at beskytte samfundet mod truslerne i en verden under konstant forandring.

Læs mere