Skip to content Go to main navigation Go to language selector
Saab Global
The cars Saabs little green car a classic in swedens welfare state

Fremstiller Saab stadig biler?

4 min read

Mange tror stadig, at Saab fremstiller biler, selvom virksomheden blev købt ud af General Motors i 2000, og Saab Automobile lukkede og slukkede helt tilbage i 2011. Men navnet Saab er stadig i høj grad i live som en verdens mest innovative forsvars- og sikkerhedsvirksomheder. 

Den svenske virksomhed Saab har været en velkendt forsvars- og sikkerhedsvirksomhed i efterhånden 80 år, men folk forbinder stadig navnet med den hedengangne bilvirksomhed Saab.

Saab begyndte faktisk livet i 1937 i Trollhättan, Sverige, som flyproducent, der leverede fly til det svenske luftvåben, da Europa gjorde sig klar til endnu en krig. Virksomhedens fulde navn var Svenska Aeroplan Aktiebolaget, hvilket gav verden akronymet Saab. Hovedkontoret flyttede snart til den svenske universitetsby Linköping, hvor den største del af den enorme virksomhed ligger i dag. Det var der i 1945, hvor man drømte om diversificering, at et projekt til udvikling af biler gik i gang.

Sådan påvirkede Saabs flyproduktion bilernes design

Saab-bilprojektet blev kaldt Projekt 92, fordi 92 var det næste nummer i produktionsrækkefølgen efter Saab 91, der var et enmotoret træningsfly kaldet "Safir". Saabs biler stod faktisk i stor gæld til Saab-flydesignet. Virksomhedens flyingeniører mente, at de kunne bruge deres viden om aerodynamik fra flyproduktionen til at opnå bedre acceleration end accelerationen i de tyske biler, der fandtes på den tids svenske marked.

Den første bil blev afsløret i Linköping i juni 1947, men det var først i 1949, at produktionen, der foregik i Trollhättan, for alvor kom i gang, og de ikoniske flaskegrønne køretøjer susede ud på vejene. I de mellemliggende år blev hver ny Saab-personbil øjeblikkelig en klassiker, når det gjaldt design, pålidelighed og sikkerhed. Men efterhånden som bilnavnet voksede, gjorde Saabs ry som forsvars- og sikkerhedsvirksomhed det samme, og virksomheden leverede produkter, serviceydelser og løsninger til det globale marked af regeringer, myndigheder og organisationer inden for områder, der spændte fra militært forsvar til civil sikkerhed.

Slutningen på en æra: Saab ophører som bilproducent i 2011

I modsætning til forsvars- og sikkerhedsdelen, som støt udviklede sig til en global aktør, var historien om Saab-personbilen mere prosaisk. I 1989 – 20 år efter fusionen med Scania-Vabis – skiltes Saab og Scanias veje, og den amerikanske bilgigant General Motors overtog 50 % af den nye Saab Automobile-virksomhed, før de gjorde virksomheden til et helejet datterselskab i 2000. Saab-biler blev ikke længere fremstillet af Saab.

Saab-bilernes fremtid var derfor afhængig af General Motors' fremtid, og da det amerikanske moderselskabs egen succes begyndte at styrtdykke i 2008, blev det svenske datterselskab trukket med. Et ejerskifte, der omfattede den hollandske bilproducent Spyker, kunne ikke standse nedgangen, og Saab-bilproduktionen ophørte for evigt, da Saab Automobile AB indgav konkursbegæring i december 2011.

Saab i dag: løsninger til lands, til vands, i luften, til sikkerhed og til civil luft- og rumfartsindustri

Mange tror, at Saab-navnet ikke var andet end Saab-biler, men det er ikke tilfældet. Saab er stadig et af de største navne i svensk industri, idet Saab går fra styrke til styrke inden for forsvar og sikkerhed.

I dag tilbyder Saab løsninger til brug i luften, på land, til søs samt sikkerhedsløsninger og løsninger til den civile luft- og rumfartsindustri. Virksomheden har over 16.500 ansatte og en årlig omsætning på omkring 31 milliarder svenske kroner (næsten 3,38 milliarder amerikanske dollars i skrivende stund). Omkring en fjerdedel af Saabs salgsindtægter geninvesteres i forskning og udvikling. Der kan nævnes mange eksempler på Saabs produkter, men nogle af de mest ikoniske er Gripen-jagersystemet, Saab Kockums' ubåd i Gotland-klassen og våbensystemet Carl-Gustaf.

Saabs biler er ganske vist væk, men Saab lever videre.

The cars Saabs little green car a classic in swedens welfare state

Saabs bilproduktion-gennem årene

  • 1937: Saab grundlægges i Trollhättan, Sverige, som flyproducent
  • 1946: Saab-bilvirksomheden starter
  • 1947: Den første Saab-bil lanceres
  • 1955: Premiere på Saab 93-bilen, som er en kæmpe succes
  • 1960: Saab køber AB Nyköpings Automobilfabrik, ANA
  • 1967: Saab 99-bilen afsløres
  • 1968: Saab fusionerer med Scania-Vabis, og Saab-Scania bliver til
  • 1989: Saab-bilproduktionen udskilles fra Saab-Scania og bliver til egen virksomhed, Saab Automobile. Den amerikanske bilproducent General Motors køber 50 procent af Saab-bilvirksomheden og bliver medejer
  • 2000: General Motors overtager hele Saab Automobile – Saab Gruppen fremstiller ikke længere Saab-biler og er ikke længere involveret i bilproduktion
  • 2011: Efter General Motors kommer i økonomiske vanskeligheder, og forskellige overtagelsesscenarier mislykkes, indgiver Saab Automobile konkursbegæring i 2011, hvilket er enden på Saab-bilproduktion

1937 til i dag: Saab fortsætter sin udvikling som en af verdens mest innovative forsvars- og sikkerhedsvirksomheder